Coton de Tulear
eller Bomuldshund…
besøg vores FaceBook gruppe "Totten's totter…"
Her er kommer nogle billeder af vores lille frække Frk. Tott, som er født i juni 2014 men først en lille historie om oprindelsen af racen, som jeg har oversat fra Tysk til noget som ligner Dansk. Med venlig tilladelse af Petra Möller - www.baumwollhund.repage2.de (ved problemer med iPhone og iPad, benyt: www.baumwollhund.de)
I denne lille vat-tott befinder sig ikke nogen skødehund, men en sporty, robust, sund og intelligent lille hund, som med sine uimodståelige vitalitet jager dystre tanker væk og spreder god humør. En charmerende klovn, som altid kommer op med noget, og vinder selv hunde skeptikere.
Men hvem er bedre om at berette om Coton som en Coton selv?
Hej, kære to-benede,
Vi er glade for, at du ønsker at få mere at vide om os Pattedyr. Som vi altid har skænket stor opmærksomhed, når vores forældre og bedsteforældre fortalte os fra vores oprindelses tid og vores forfædre, kan vi temmelig godt fortælle dig om, hvordan vi er og hvor vi kommer fra.
Så vores slægt opstod i 1500-tallet i Madagaskar. Det er rigtigt, kan du ikke huske det, da vi fik det at vide, men det siges, at en (pirat) skib kæntrede ud for Madagaskar. Et par hvide hunde (jeg tror, det var min olle-olle-olle-ollemor!?) Siges at have reddet sig svømmende i land. Du blev derefter i Tulear i det sydlige Madagaskar, nær bomuld områder, etablerede sig, grundlagte og hårdtarbejdende familier og fik søde lille hvalpe. I årevis har vi levet uafhængige af folk i ørkenen og skove og trodsede alle farer.
Navnet "Coton"fik vi, fordi vores frakke lignede meget-meget meget bomuldsplanten og at røre den føltes som vat. Kom og besøg mig, så vil du indse, at det hvad vi fortæller dig er sandt. Vi har en fantastisk fluffy, blød pels. Og da vi havde os - som allerede sagt - som etableret os- i Tulear, fik vi navnet "bomuld fra Tulear« eller blot »Coton de Tulear '. Allerede et sjovt navn for sådan nogle rare fyre som os, men helt logisk. I Tyskland kalder de os bomuld-hund fra Madagaskar.
Vores intelligens, har vi af vores forfædre. Det er et faktum at de skulle bestå udfordringerne hver dag. Med tricks og snuhed overlevede vi. Det virkede! For eksempel ønskede min store-oldeforældre at krydse en flod. Og fordi der levede krokodiller, var det ikke let at komme over. For at gøre det alligevel, er en Coton løbet til et fjernt sted ved bredden, og har dér gøet og pebet så langt og så højt indtil alle krokodiller svømmede dér hen. Så han løb hurtigt tilbage til sin flok og så kunne de sikkert svømme til den anden bred. Vi finder, at var virkelig meget klog gjort…
Men selv i i dag er vi fulde af trick’s: En af vores hunde-tanter (i fortrolighed, hun er det temmelig “madglad”!) Mens vi spiser er hun altid den hurtigste. Da vi havde spist vores godbidder har hun iagttaget os hele tiden, og vi kunne føle, hvordan hun spekulerede på, hvordan hun kan få fat i vores godbidder.
Men vi har meget på vagt! Pludselig løb hun hen til døren og gøede ophidset, godt, vi skulle selvfølgelig alle sammen drive fjenden væk! Som vi alle løb ophidset til terrasse døren, løb moster hurtigt tilbage og greb vores godbider og nogle gange tager hun to i en mundfuld! Så hur hun virkelig fået “munden fuld”!
På grund af af vores list og intelligens og fordi man kan se vores spilopper i vores ansigter, blev folk opmærksom på os Coton’s. Den vittig, charmerende måde og fordi vi altid klar er til tossestreger, kunne man lide os. Så blev vi status symbol på de kongelige i Madagaskar. Ved kongelig anordning var det de »normale mennesker« endog i lang tid forbudt at holde en Coton fra vores flok. Selvfølgelig nød mine forfædre det, at blive plejet og elsket, og allierede sig meget tæt sammen med mennesker.
Som vi har udviklet os til dato?
Vi elsker at være tæt på vores menneske-flok. At “være med” betyder alt for os!
Vi er ikke gerne alene. Det tager en masse tålmodighed, indtil vi accepterer at være alene og vente tålmodigt, indtil vi har vores flok sammen igen. Men i sidste ende føjer vi os, fordi vi forstår, at du har behov for nogle gange ay være uden os.
Ellers kan vi sige, at uden at lyde indbildsk, at vi er meget intelligent og interesseret i alt. Vi er også glade for og meget godt til at adlyde, lader os glad og let uddanne, men vær rolig og tålmodig! Skrige og hårdhed gør os voldsomt bange, og vi mister vores ubegrænset stor tillid til dig. Men hvis vi er ærlige, så er det vigtigt for os at blive konstant og energisk styret, så vi ikke skyde over målet. Måske skulle jeg ikke har fortælle det? Endnu bedre og meget bedre lærer vi, når vores lektioner bliver skjult i et spændende spil. Da vi er entusiastisk og utrætteligt.
Og når du er trist en gang ............. vi er der for at opmuntre dig. Vi vil finde på noget at varme dit hjerte og lad det smelte. Det er derfor, vi er kendt i Frankrig som "Antidepressiv'- hund.
Lever i din familie dyr? Super! Vi har det godt sammen med dem alle: Uanset om fugl, hamster eller kanin. Men vi elsker især katte, formentlig fordi vi er så ens på mange måder dem.
Børn vil finde i os en reel legekammerat og ven. Vi er utrætteligt og tumler gerne rundt med dem.
Og hvis familien har en have, ja, så er vores lykke er perfekt. Fordi vi graver af livets lyst. Åh, du kan ikke lide det? Så det er i hvert fald meget svært at afvænne os med det…
Og af andre gode kvaliteter skiller vi os ud som den ideelle by og lejlighed hund:
- Vi er altid på vagt uden at vi gø’er hele tiden.
- Vores pels er nem at passe, fæller ikke og har ingen lugt.
Ikke desto mindre bør vores pels børstes jævnligt. En gang om ugen er obligatorisk, mere er bedre. Men vi holder fint stille og nyde de ekstra stryge-enheder.
For i dag har vi, (tror vi under alle omstændigheder?) fortalt nok.
Og her kommer der endnu en (sand!) historie:
Fra en af vores gode venner i Ringsted, har jeg denne historie:
Hendes sidste hund kom direkte fra Madagaskar!
Den var godtnok en bastard, modsat hendes tidligere Coton de Tulear (som også kom direkte fra Madagaskar), og som blev bidt ihjel af et vildsvin, der en vinter kom ned fra bjerget bag hendes hus.
Hun ønskede kun at modtage en hund der var indsamlet på Madagaskar af en fransk forening som havde til formål at frelse hunde fra at blive brugt som madding af de indfødte fisker, der indfangede de vilde Coton de Tulear og satte en krog i dem og trak dem efter deres fiskerbåde til hajfangst!
Tænk bare: vores søde uldtotter som madding ved hajfangst!